Nye genvindingsmuligheder lander i Høng
Den tyske producent af højteknologiske sorteringsløsninger, Trennso Technik GmbH, har længe ønsket en pålidelig service- og salgspartner i Skandinavien. Den rette partner havde gemt sig i Høng på Vestsjælland.

Fremover har kunder af Trennso Technik GmbH mulighed for at kontakte maskine- og miljøvirksomheden Viggo Bendz A/S, når der er brug for hurtig service af maskiner og anlæg eller ved behov for rådgivning om genvindingsprocesser og -løsninger. Målet med samarbejdet er at gøre service og rådgivning mere tilgængelig for eksisterende såvel som nye kunder, og samtidig bidrage til at accelerere udviklingen i genvindingsindustrierne.
Grøn omstilling skal gøres ordentligt
Behovet for cirkulær økonomi stiger og det samme gør kravene fra de mange genvindingsaktører rundt omkring i landet. Forventninger til sorteringer med fraktionsrenligheder på op mod 100% er ikke længere atypisk i Danmark. De høje forventninger til sorteringen hænger, foruden ønsket om en grønnere tilværelse, naturligvis sammen med de større omsætningsmuligheder der medfølger.
Der er ikke kun cirkulær økonomi i at finde den bedste sorteringsproces, der er også almindelig økonomi i det. Derfor efterspørger stadig flere af vores kunder meget specifikke og til tider også unikke løsninger, forklarer direktøren for Viggo Bendz A/S, Poul Erik Jakobsen.
Indtil i dag har Viggo Bendz haft de velkendte producenter STEINERT og Westeria i ryggen, når der skulle leveres maskiner og komplette anlæg til genvinding af ressourcer. Disse samarbejder fortsætter fremadrettet, men bliver nu suppleret med endnu et prominent navn.
– Med tilføjelsen af Trennso Technik kan vi tilbyde vores kunder endnu flere muligheder og samlet set øge kvaliteten på danske genvindingssystemer, konstaterer Poul Erik Jakobsen.



En del af aftalen mellem de to parter består i etableringen af et lokalt reservedelslager i Høng på Sjælland. Det betyder, at danske kunder fremadrettet har mulighed for at kontakte Viggo Bendz A/S, hvis de står og mangler en reservedel, eller hvis der er behov for hurtig service eller gennemgang af maskinerne. Desuden kan kommende og eksisterende kunder nu drage fordel af en dansk salgspartner.
Trennso Technik GmbH
Siden 1988 har Trennso Technik GmbH specialiseret sig i innovativ separeringsteknologi. Med bl.a. screeningsmaskiner og separationsborde, tilbyder den tyske producent et solidt grundlag for en rentabel og værdifuld investering. Til dette formål tilbyder de komplette systemer såvel som maskiner og moduler skræddersyet til kundens behov. Alt sammen fremstillet og udviklet i hovedkvarteret i Weißenhorn, Tyskland, hvor kunder ligeledes har mulighed for at få deres materialer vurderet og testet i deres avancerede teknologicenter.
Trennso Technik er et tysk familieejet firma, der sætter stor ære i ærlighed og gennemsigtighed – både i forhold til kunden, men også i forhold til deres forretningspartnere. I årevis har de udvidet og med succes leveret sorteringsløsninger og -maskiner til genvindingsindustrier over hele verden. Markus Riggenmann, direktør for Trennso Technik GmbH, forklarer med egne ord hvorfor virksomheden har haft så stor succes gennem årene:
– Alt hvad vi gør, handler om vores kunder og deres specifikke behov. Vi behandler vores kunder med den største respekt og ærlighed både under og efter vores projekter. I sidste ende opnår alle parter værdi af stærke og langsigtede relationer.
I dag er salgs- og serviceteamet i Viggo Bendz A/S blevet uddannet i Trennso-udstyr og er klar til at servicere det danske marked.
Læs mere om vores mange sorteringsløsninger her.
Kontakt

Poul Erik Jakobsen
Autoriseret forhandler
Trennso Technik GmbH
Email: pej@viggobendz.dk
Mob.: +45 24 85 50 20
Besøg Trennso Technik