viggo bendz bliver en del af genvindingsindustrien
Det er med stor glæde, at Viggo Bendz kan meddele sin indmeldelse i Genvindingsindustrien, den danske brancheforening for recycling og ressourcer. Viggo Bendz har længe været interesseret i at bidrage til en mere bæredygtig og cirkulær økonomi, og genvindingsindustrien er et vigtigt fællesskab på dette område.
“Det er med lige dele ydmyghed og nysgerrighed, at vi indgår i dette fællesskab. Branchen er fyldt med kompetente og erfarne virksomheder og mennesker, der gennem mange år har gjort det her. Vores opgave er at forstå branchens behov, men også at udfordre den med de teknologiske muligheder der opstår i disse år. Genanvendelse er en vækstbranche, og en af vores opgaver er at bistå branchen med de værdiskabende investeringer i ny teknologi, der kan bringe deres produkter til næste niveau.”
Det er med lige dele ydmyghed og nysgerrighed, at vi indgår i dette fællesskab.
Første januar 2023 blev ejerskiftet af Viggo Bendz A/S en realitet, hvor to nye ejere, Dennis Albertsen og Tim Goldschmidt Ruders, overtog virksomheden. De nye ejere er foruden at være dybt inspireret af cirkulære forretningsmodeller også ivrige netværkere, og ønsker et endnu tættere forhold til genvindingsbranchen, hvorfor medlemskabet lå til højrebenet.
“Vi ser indmeldelsen som en vigtig milepæl i vores arbejde for en mere bæredygtig og cirkulær økonomi. Vi er overbeviste om, at samarbejdet med genvindingsindustrien vil give os mulighed for at lære af de bedste og samtidig bidrage med vores egne styrker og perspektiver. Vi glæder os til at komme i gang med samarbejdet og bidrage til en mere bæredygtig fremtid for alle.”