Ny mand på kontoret – Viggo Bendz A/S

Velkommen til Nicolaj Hahn Pedersen

Nicolaj er vores nye marketingmedarbejder, og vil som udgangspunkt være at finde hos Viggo Bendz frem til februar 2021, hvor Trine vender tilbage fra barsel. Vi forventer at Nicolaj fortsætter det gode stykke arbejde, som Trine lagde for dagen. Samtidig håber vi, at et nyt hoved vil bidrage til nye inputs og flere gode idéer i vores marketingafdeling.

Hvem er Nicolaj?

Nicolaj er 26 år og bor i Slagelse med sin kæreste, Julie, hvor de har boet de sidste 3 år. Nicolaj er vokset op i Gørlev, som ligger ca. 7 km. fra Høng på Sjælland.

Med en studentereksamen fra HHX i Slagelse fortsatte Nicolaj sit uddannelseseventyr på Roskilde Universitet. Her gennemførte han en bachelor i Kommunikation og Virksomhedsstudier for derefter at læse kandidaten i selvsamme fag. Gennem et studiejob som marketingansvarlig i en mindre b2b virksomhed i København begyndte Nicolaj for alvor at få smag for markedsføring. Senest har han tilbragt 2 måneder i virksomhedspraktik i Vestsjællands største shoppencenter (VSCS), hvor han også sad med forskellige kommunikations- og marketingprojekter.

I dag har Nicolaj en kandidatgrad i Kommunikation og Virksomhedsstudier (cand.comm.), og skal fremadrettet bruge sin viden og erfaring til at markedsføre og formidle Viggo Bendz’ mange maskin- og anlægsløsninger både ind- og udlands.

Viggo Bendz – med få ord der forpligter

Viggo Bendz A/S leverer professionelle løsninger og udstyr inden for miljøbevidst knusning, neddeling og sortering. Vi er leverandør af slidmaterialer til entreprenørbranchen, mineralindustrien og andre industrier, hvor kraftigt slid opstår. Vores store produktsortiment består af mærker fra førende internationale producenter, der forener kvalitet med markedets nyeste teknologi. Viggo Bendz leverer desuden komplette affaldssorteringssystemer til blandt andet jern og metaller samt plastiksortering.

 Viggo Bendz – de bedste og mest kvalitetssikre løsninger til markedets bedste priser.

Log ind for at få adgang til priser.

Er du endnu ikke oprettet som bruger, kan du anmode om login nedenfor.